Velkommen til Ærøskøbing Camping

Ærøskøbing Camping er en skønt beliggende Campingplads 50 meter fra Vesterstrand, som er en dejlig badestrand og kun ti minutters gang fra Ærøskøbing bymidte.

Vi tilbyder afstressende ferie med opvågnen til fuglekvidder og den mest pragtfulde solnedgang ude over havet om aftenen.

Vi er en trestjernet campingplads med separat afdeling med teltpladser, vognpladser med strøm og 27 hytter til udlejning. Hele pladsen har gode læforhold og en skøn udsigt over havet.

Ærøfærgerne tilbyder i september: Køb en returbillet til to personer og en bil og du kan tage campingvognen med for en 20,-

Ærø er perfekt til såvel et forlænget weekendophold som til en lang ferie. Vi byder på noget af Danmarks mest unikke natur og på historiske oplevelser, der har rødder tilbage i det 12. århundrede. Samtidig er Ærø et paradis for lystfiskere.

Uanset om man ønsker ren afslapning eller aktiv ferie er vores Campingplads den ideelle base. Herfra kan hele øen opleves og vi udlejer cykler til dem, der gerne vil røre sig lidt samtidig.

Ærø har velorganiserede museer, som løbende samler materiale om vores ø og hvert år kan diske op med nye oplevelser.

NYT PÅ PLADSEN. I år har vi anlagt en  stor terrasse med en køkkenpavillon, grill og bord/bænke, i midten af det store teltområde, således at der er mulighed for at nyde udsigten endnu mere og samtidig holde gang i grill og kaffemaskine.

Vidste du, at Ærø har flere solskinstimer end resten af landet?
Vi glæder os til at se jer på Ærø.

Klik ind på menuen og få mere at vide.