Campingpladsen

Ærø Feriepark

Ærø Feriepark byder velkommen til en nyrenoveret campingplads med gode fælles faciliteter. 

 

Du kan både vælge eget telt, pæne områder til villateltet og campingvognen, den primitive minihytte eller de 2 større hyttetyper med køkken, toilet og bad.

Vi har 27 hytter og plads til 200 telte og campingvogne på det store grønne område med udsigt til vandet - vi har 33.000 kvm natur at boltre os på. Der er mulighed for fodbold, badminton, volley, petanque og der er også en dejlig legeplads.


I  servicebygningen er der et dejligt stort køkken, spisestue, TV-rum, bordtennis og andre indendørs aktiviteter. Der er flere grills på terrassen, hvor der er en vidunderlig udsigt over havet.
Der er lyse og pæne badefaciliteter, vaskemaskiner og puslerum.

Hunde er velkomne på pladsen, men skal holdes i snor og luftes udenfor pladsen - der ligger en lille skov ved siden af campingpladsen, og nord for campingpladsen er der store naturområder.

Vi ligger med Vesterstrand som nærmeste nabo, som er det bedste sted at Kite- og windsurfe på øen, også det perfekte sted til at bade med hele familien.

 

Et 7.000 kvm solvarmeanlæg dækker 100% af Ærø Feriepark´s varmebehov og varmt vand i servicebygninger i sommermånederne. Resten af året kommer varmen og det varme vand fra sol og biomasse.

Varmt vand i feriehytterne kommer fra solvarme i sommermånederne og fra sol og biomasse resten af året. Varmen i feriehytterne kommer fra et energirigtigt luft-til-luftanlæg. 

 

Vi glæder os til at byde Jer velkommnen.

 

Butik med morgenbrød, is, vand, øl, vin og delikatesser

 

Lej en cykel i Ærøskøbing

Grill område

med havudsigt

"Fantastisk udsigt over to bugter og de berømte strandhytter, lille skov og andre muligheder for skygge. Tæt på stranden og også til byens centrum. Meget venligt personale og veludstyret køkken." -TripAdvisor

"Man skal lede længe efter en plads, der har en flottere udsigt end Ærøskøbing Camping. Næsten uanset, hvor man får plads er der udsigt til vandet, der omgiver pladsen på to sider." -Jyllands Posten

"Det er meget stille og tæt på stranden. Bad og toiletter er altid rene, og i køkkenet er der adgang til pander, kogeplader, tallerkener, ovn, mikrobølgeovne, køleskab og så videre.
Dette var meget nyttigt.
Og der er en dejlig legeplads for børn." -TripAdvisor

Vi accepterer

Følg os

Vores adresse

Sygehusvej 40

5970 Ærøskøbing

 

 

Show More
  • Instagram Social Icon
  • Facebook Reflection
  • Trip Advisor App Icon
bål

Describe your image here